Industriarkitektur efter industrialismen 1960-1980

Den tidlige industrialismes arkitektur er genstand for omfattende fredningsbestræbelser og en stigende interesse ikke bare blandt arkitekter og andre fagfolk – men også blandt såkaldte almindelige mennesker. I artiklen om industriarkitektur efter industrialismen spørger Boris Brorman Jensen, hvad der sker med det nutidige industribyggeri, og hvilken status det post-industrielle samfund tillægger det tilbageværende produktionsbyggeri.

”Selvom den danske samfundsøkonomi længe har været under omstilling fra traditionel industriel produktion til mere videnstunge erhverv, serviceydelser og forskellige former for oplevelsesøkonomier, så har langt de fleste danske byer af en vis størrelse i hovedreglen et eller flere fungerende industrikvarterer! ….. Industrikvarter syd, nord, øst, vest eller hvad de nu hedder, er på trods af de ændrede konjunkturer og deres tilbagetrukne tilstedeværelse i udkanten af byerne en produktiv del af samfundsøkonomien”.
”Men status er desværre, at en komplet liste over alle nævneværdige nutidige industribyggerier kendte som ukendte, næppe vil udgøre toppen af et isbjerg i det hav af anonymitet, der kendetegner de nutidige industrikvarterers bygninger og landskaber. Langt de fleste produktionsbygninger i disse talrige industrikvarterer uden særlige egenskaber er helt og aldeles illusionsløse kasser af introverte betonmonolitter”.

Download artiklen som pdf. Se også Boris Brorman Jensens artikel om “Lyspunkter i produktionslandskabet” i tidsskriftet ArkitekturDKs temanummer om produktion og teknik her