Morsø Multipark vil, hvis projektet realiseres, blive det første af sin art udenfor de større byområder, hvor man sammentænker natur, kultur, uddannelse, sundhed og foreningsliv i ét sammenhængende rekreativt landskab.
Nykøbing Mors har et aktivt foreningsliv og et levende miljø, særligt koncentreret på Dueholmmarken omkring Morsø Uddannelsescenter, Jyske Bank Mors Arena, Dueholmskolen samt Sports College Mors og Dueholmkollegiet. Derudover huser området også Limfjordsteateret, der sammen med Jyske Bank Mors Arena tiltrækker tusinder af mennesker fra et stort opland.
Prospektet illustrerer de fælles visioner og samler de mange forskellige interessenters ønsker til ét samlet landskabsgreb. Projektet fletter natur, kultur, sundhed og læring sammen til en ny rekreativ kultur- og uddannelsesring omkring byen. Ambitionen er samtidig at sikre en mere aktiv udnyttelse af det omgivnde landbrugsareal og skabe et nyt oplevelseslandskab, der stimulerer synergi mellem eksisterende institutioner og foreninger.
Prospektet er udarbejdet i samarbejde med JAJA arkitekter og Foreningen Morsø Multipark.
23/11 2015
Portfolie, Projekter