Moderator på GRASP vidensfestival

Moderator på GRASP vidensfestival

Debat om kulturens aftryk på byen. Hvordan kan byudviklere og arkitekter skabe identitet, udvikling og fællesskaber i byen med kunst og kultur som omdrejningspunkt?

 

Kunst og kultur skaber identitet, sammenhængskraft og fællesskab for byer. Og i mange byer ser vi museer, kulturinstitutioner og festivaler, der aktivt bruges som katalysatorer for byudviklings- og bosætningsstrategier. Kunst og kultur kan skabe engagerende og levende miljøer, og styrker samtidig en langsigtet udvikling af byen ved at tiltrække ressourcer, viden og investeringer. Men hvad ved vi egentlig om de langsigtede effekter af kulturelt båret byudvikling? Hvilken effekt har kunst og kultur på byen i det længere perspektiv? Hvilke former for hensyn kan sameksistere på tværs af kunstneriske, institutionelle og politiske interesser og samarbejder?

 

Det diskuterer et panel bestående af førende eksperter inden for den kulturelt bårne byudvikling, fra henholdsvis Holstebro, bydelen Nordhavn i København og Oslo Triennalen. Panelet består af: Pia Stræde Palmelund, direktør for Slagteriet, Lærke Hein, direktør, Tunnelfabrikken, Christian Pagh, direktør Oslo Triennalen. Moderator: Boris Brorman