BBJ i debat om arkitekturpolitik
Akademisk Arkitektforening, Københavns Kommune og andre myndigheder bliver med jævne mellemrum kontaktet af udenlandske organisationer og aktører, der vil høre nærmere om vores arkitekturpolitik. Og arkitekturpolitiske tiltag, byudvikling og nybyggeri fylder relativt meget i den offentlige debat sammenlignet med mange andre steder vi normalt sammenligner os med. Men hvilken rolle spiller arkitekturpolitikken egentlig for faget?
Arkitekturpolitikken slår fast at ”Arkitektur er for mennesker. Den sætter rammerne for vores liv, og den præger os med sine værdier og idealer”. At arkitektur med andre ord er et samfundsanliggende. ”Dansk arkitektur og design har i alle skalaer været med til at give vores velfærdssamfund en form, der er kendetegnet ved humanisme”. En pointe som det aktuelle danske bidrag til Venedig Biennalen også slår fast.
Men bag de gode intentioner lurer også en række paradokser. Hvis arkitektur og planlægning vitterligt er et centralt omdrejningspunkt for vores velfærdsopbygning – hvorfor skal det så igen og igen foregå på de samme markedsbetingelser, der beviseligt giver en række få store developere og investorer eksklusiv adgang til at høste enorme samfundsskabte værdier? Hvis byudvikling er et fælles projekt – hvorfor er den almene sektor så underdrejet?
Og hvad betyder det når arkitekturpolitikken konstaterer, at arkitektur, ligesom design og mode, er ”et af de kreative erhverv, hvor Danmark har særligt stærke og internationale anerkendte kompetencer, og hvor en stigende international efterspørgsel skaber muligheder for øget omsætning og eksport”, og hvordan eksporterer man tanker og ideer om demokrati og velfærd til stater, der aktivt bekæmper de selv samme værdier og politiske forestillinger?