BBJ i Statens Kunstfond
Boris Brorman Jensen er sammen med Ellen Braae (formand), Mads Bjørn Hansen, Kathrin Susanna Gimmel, og Jens Thomas Arnfred udpeget til at sidde i Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur de næste fire år.
Det overordnede formål med Statens Kunstfond er at fremme kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Fonden består af 12 udvalg, en bestyrelse og et repræsentantskab. Medlemmerne af de 12 udvalg er udpeget af henholdsvis kulturministeren og fondens repræsentantskab.
”Vi har fået sammensat et rigtigt stærkt hold af fagudvalg med højt kompetente og kunstfaglige medlemmer, som fremover skal tegne Statens Kunstfond. Det har været afgørende for mig, at vi får en fond, som repræsenterer hele Danmark og har medlemmer fra hele landet”.
Kulturminister Mette Bock