Debat på Folkemødet
2023 var det vådeste år i dansk vejrhistorie, og eksperterne er enige. De menneskeskabte klimaforandringer vil forårsage meget mere regn i fremtiden. Et vilkår der kommer til at præge arealforvaltningen af både byer, sommerhusområder og det åbne land.
Klimaforandringerne fyldte i det hele taget meget i debatterne på dette års Folkemøde. Jeg havde fornøjelsen af at deltage i Arkitektforeningens og Ny Carlsbergfondets debatter om “Vandets vilde veje” – i godt selskab med en masse vidende og interessante mennesker.