Debat om Byudvikling i Lykkeland
Lykkeforskere peger på, at de mest lykkelige mennesker er dem, som lever bekymringsfrit. Vi kender det måske også fra os selv. Vi ser frem til ferier og middage med familie og venner, og vi føler os godt tilpas i velkendte omgivelser. Betyder det, at den gode by er en by med fokus på komfort og ubekymret hverdagsliv?
Ser vi i stedet bagud i tid og spørger os selv, hvad der har givet vores liv mening og fylde, er det ofte helt andre ting, som træder frem. Øjeblikke hvor vi overvandt udfordringen, lod os fare vild, blev udfordret af det fremmedartede og stod besværligheder igennem. De øjeblikke har ofte givet os erfaringer og mening. Bør en by aktivt fremme denne type af erfaringer?
Spørgsmålet er, om en stræben efter den lykkelige, komfortable og ubekymrede by har en bagside? Hvis byplanlægning og arkitektur kommer til at handle om at fjerne enhver modstand, formår vi så at engagere os i andre end dem, der ligner os selv? Hvordan opbygger vi evnen til at mestre mødet med det fremmedartede? Gør vi os selv og samfundet som helhed en bjørnetjeneste ved at dyrke komfortkulturen og det gnidningsfrie?
Skal byen være komfortabel og folde sig imødekommende ud for vores fødder, fordi det er det, som skaber lykkelige borgere? Eller skal byen også udfordre borgerne, fordi de der igennem udvikler sig både som individer og samfundsborgere? Skal vi arbejde for at rige og fattige bor side om side? Skal vi skabe institutioner, byrum og idrætsfaciliteter, som bringer forskellige mennesker sammen? Eller skal vi give efter for det faktum, at vi helst vil bo sammen med dem, som ligner os selv? Lige børn leger jo bedst.
Se hele programmet Byudvikling i Lykkeland