Moderator ved inspirationskonference
Silkeborg vokser både i indbyggertal og arbejdspladser. Derfor har Silkeborg Byråd vedtaget en udviklingsplan for et nyt byområde ved Gødvad kaldet Eriksborg. Med plads til 3.800 nye boliger og en ny bykerne med skole, dagtilbud, plejecenter og aktivitetsarealer bliver området en betydelig ny bydel i Silkeborg.
Inspirationskonferencen er startskuddet for skabelsen af Eriksborg. Ambitionerne er høje. ”Eriksborg skal være et ’innovatorium’ for fremtidens sunde fællesskaber. Vi vil skabe en ny bydel med identitet og lokal sammenhængskraft, hvor man oplever, at Silkeborg er Danmarks Outdoor Hovedstad. Derfor skal bydelen baseres på en robust, rekreativ infrastruktur med direkte adgang til Gudenådalens smukke landskaber. Med Eriksborg flytter vi fokus fra traditionel byudvikling til landskabelig byggemodning – fra enklave til grønt netværk.”