Oplæg om vandets kulturhistorie

Oplæg om vandets kulturhistorie

Jeg havde fornøjelsen af at være inviteret til Danske Planchefers årsmøde for at holde oplæg om vandets kulturhistorie og minde forsamlingen om, at miljøproblemer i vid udstrækning er kulturelt skabte. At vi må ændre vores forståelse af vandets betydning for livet i landskabet, hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling.

 

Vand er selve livets forudsætning – en kilde til vækst, bevægelse og forandring. Vores land er formet, opdelt og forbundet af vand i alle dets tilstande – som regn, sne, is og rindende strøm. Veje skylles væk, kældre står under vand, og havet truer med at æde sig ind på vores kyster. Vandet viser sin kraft, når storme og skybrud rammer, og minder os om, at vi det land som vi tror, vi behersker er formet af og underlagt vandtes kræfter. Gennem århundreder har vi tilpasset os og bygget vores huse, veje og infrastruktur midt i dette landskab, ofte netop dér, hvor vandet naturligt søger hen, når det følger terrænets naturlige topografi.