”Konkurrencen om ARKENWALK – en kunststi i Ishøj skal skabe et projekt, som kan gøre turen mellem Ishøj Station og ARKEN til en attraktion, der i sig selv er ”en rejse værd” skal give borgerne i Ishøj mulighed for dagligt at opleve og interagere med kunsten og give resten af Danmark og turister fra hele verden mulighed for kunstoplevelser uden for museets tykke mure skal motivere besøgende og borgere, i alle aldersklasser til at begive sig ud i vejret, ud i byrummet ud på opdagelse, ud i naturen ud for at bevæge sig og for at bevæges, udfordres og blive nysgerrige skal styrke sammenhængen i modernismens by mellem station og kunstmuseum, bymidte og strandpark mellem forskellige byområder, mellem forskellige mennesker skal vise, at kunst er for alle, at kunsten er foranderlig, at byen, kunsten, arkitekturen, nature kan gå i berigende dialog med hinanden – og med mennesket”.
ARKENWALK skal forbinde Ishøj Station med museet og markere et forløb, der intuitivt kan lede besøgende frem og tilbage. Det har vi forsøgt ved at udlægge en rød tråd, som er umiddelbart aflæselig. Et robust og genkendeligt belægningsmateriale, der hænger sammen med stemningen i Arkens egen indre akse. Et forløb der fanger nysgerrigheden og sætter folk i bevægelse. En rød løber, som på forskellig vis griber ud efter byrummet og nedbryder grænsen mellem udefrakommende gæster og lokale tilskuere. ARKENWALK forbinder to yderpunkter – stationen og museet – men er også udformet, så den nye forstærkede og synliggjorte forbindelse kan stimulere til nye naboskaber og relationer mellem kunstinstitutionen og områdets beboere. ARKENWALK skal være som et flyvende tæppe gennem området, med lokale stop undervejs, hvor folk kan stå af eller på og med tiden være med til at udvikle den mentale brobygning. En kæde med flere ankre og et begivenhedsrigt navigationsinstrument, der i øjenhøjde forbinder hverdagslivet med kunsten og naturen i Ishøj.
01/03 2018
Portfolie, Projekter