Forslaget svarer på en række iboende paradokser i konkurrenceprogrammet. På den ene side spores en stor begejstring for planerne om udvidelse og fornyelse af det eksisterende Telemark museum i Skien. På den anden side fornemmes en vis lokal bekymring for at miste en del af den historiske park og dens karakterfulde vegetation. En grundkonflikt, hvis kompromismodel peger mod en delvis usynlig arkitektur etableret under terræn.
Hovedparten af den nye museumsbygning er derfor nedgravet og blot markeret i gadebilledet af en markant portbygning. Den transparente udskæring i den sluttede træbygning giver et indrammet indkig til parken samt dele af administrationen, undervisningslokalerne og museets udstillingsarealer grupperet omkring et indre gårdrum. Skåret i bygningen et samtidig et udhæng, der kaster reflekteret lys ud på gaden og giver mulighed for ophold, mens man venter på at blive hentet, få følgeskab etc. Portbygningens bræddebeklædning viderefører en historisk byggeskik og tilpasser sig kvarterets mange fine træhuse, men er renset for alle nostalgiske klicheer. Bygningens kontur er nærmest arketypisk, og den mørke træbeklædning, der fortsætter rundt langs det nordlige matrikelskel som et rumligt ’plankeværk’, signalerer en ny sammenhængende vital orden i Brekkeparkens førhen lidt passive ende. Det arketypiske udtryk er renset for direkte funktionelle associationer fordi portbygningen ikke alene skal lede ind i parken eller ned i museet men også gerne signalere, at Telemark Museum huser flere selvstændige lokalmuseer og distinkte regionale samlinger.
”En ny paviljong i Brekkeparken … er et spektakulært og spennende forslaget, som byr pa en total interaksjon med parken og leker med høyder og nivåer og opphever tradisjonelle forestillinger om over og under, ute og inne. Den har en flott, monumental og spenstig inngang. Her vil man ønske å gå inn! Og å gå ned.”
– Uddrag af dommerbetænkningen
25/11 2016
Portfolie, Projekter