Boris Brorman Jensen og Kristoffer Lindhardt Weiss udpeget som kuratorer for Venedig biennalen 2016

Boris Brorman Jensen og Kristoffer Lindhardt Weiss udpeget som kuratorer for Venedig biennalen 2016

MØD KURATOR AF DET DANSKE BIDRAG TIL ARKITEKTURBIENNALEN I VENEDIG 2016

Annonceringen finder sted ved talk og netværksreception på Dokk1 torsdag den 17. september klokken 16-18.

Kom og mød Boris Brorman Jensen, der er en del af det danske kuratorteam, og hør mere om biennalen, udstillingen i den danske pavillon og ikke mindst, hvordan danske arkitekter og byplanlæggere inviteres til at bidrage. Desuden deltager Henrik Juul Nielsen, udstillingschef i
Dansk Arkitekturcenter, Søren Leth, bestyrelsesmedlem i Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur og partner i Sleth Arkitekter, Juliana Engberg, programdirektør Fonden 2017 og Carina Serritzlew, leder af The Architecture Project.

Annonceringen sker i forbindelse med RISING ARCHITECTURE WEEK – en ny international arkitekturfestival i Aarhus og København 2015.

Dansk Arkitektur Center er af Kulturministeriet udpeget som kommissær for det officielle danske bidrag til den 15. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig. Projektet støttes af Realdania, Kulturministeriet og Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur. Sammen har de udpeget arkitekt Boris Brorman Jensen og filosof Kristoffer Lindhardt Weiss til at kuratere det officielle danske bidrag til biennalen.