Forelæsning på Folkeuniversitetet i Emdrup
Verdens arkitektur – fra det kolde Nord til det varme Mellemøsten
Arkitektur og kultur er uløseligt forbundet. Hvert stykke arkitektur bærer præg af den kultur, det er blevet til i. Arkitekturen reflekterer kulturen.
I forelæsningsrækken stiller seks forelæsere skarpt på forskellige kulturers arkitektur i nyere tid. Den første gang vil du blive introduceret for teoretiske overvejelser omkring forholdet mellem arkitektur og kultur og blive klogere på de kulturelle betingelser for arkitekters arbejde. De efterfølgende gange gælder det den konkrete arkitektur ude i verden. Du vil komme på en rejse rundt i verdens forskellige og spændende kulturer og stifte bekendtskab med nordisk, arabisk, spansk, indisk og japansk arkitektur.