Bykvalitet til debat
Hvilke fordele og ulemper er der ved store og små byggefelter – set fra bade kommunens, developerens og andre private aktørers perspektiv? Betyder store byggefelter automatisk mindre bykvalitet eller omvendt? Hvordan prissættes bykvalitetsforbedringer? Hvem skal betale? Og mangler der nye instrumenter i udbudsfasen, der kan sikre mere fleksible processer?
Aarhus Kommune ønsker at skabe de bedst tænkelige muligheder for alle aktører, der samarbejder om udvikling af byen. Alle led i bestræbelserne på at gøre Aarhus til en endnu bedre by at leve i skal bringes i spil.
Aarhus Kommune ønsker med dette debatarrangement at invitere til diskussion om sammenhængen mellem byggefelternes størrelse og den oplevede bykvalitet i den byggede by. Dagens læringspunkter vil indgå i det løbende arbejde med byens udvikling, de store arealudviklingsprojekter og dermed i Aarhus Kommunes arbejde for klog vækst frem mod 2050.