Oplæg om Vandets Veje

Oplæg om Vandets Veje

“Når vandhåndtering, byrumskvalitet og bystrategiske mål samtænkes, skal fagligheder, arbejdsprocesser og beslutningskæder finde hinanden på kryds og tværs af kommune, forsyningsselskab og andre aktører. Med såvel stigende vandstande som befolkningstal står byområder med hidtil usete udfordringer, som kompliceres yderligere af klimaforandringernes uomgængelige og ikke mindst uforudsigelige konsekvenser. Det kalder på helhedsorienteret og langsigtet planlægning af mødet mellem vand og by. Men hvordan sikrer man effektive processer og en fælles forståelse mellem vandets og byens fagligheder? Hvordan tilpasses projekterne den politiske og økonomiske virkelighed samt mødet med uforudsigelige hændelser? Det forsøger vi at besvare til dette webinar, hvor vi tager et tilbageblik på en række af de tidligt gennemførte frontløberprojekter, hvor forsyning, kommune og flere aktører har arbejdet tæt sammen for at skabe merværdi i klimatilpasningsprojekter.”

 

Watercities 2030 webinar “Når vandet møder strategisk byudvikling” var arrangeret af Smith Innovation, Dansk Byplanlaboratorium og Realdania. Øvrige oplægsholdere var Søren Gabriel, udviklingschef i WSP, Uffe Linneberg Gangelhof, projektchef i Vandcenter Syd og Søren Smidt-Jensen, Smith Innovation.