Moderator ved arkitekturfestival
Opening er en to-dages arkitekturfestival med oplæg, paneldebatter, udstillinger og performance. Arkitektskolen Aarhus ønsker at markere åbningen af den nye skole ved at samle fagets skarpeste danske og internationale udøvere for at diskutere alt fra science fiction, feminisme og klima til økonomi og aktivisme. Teamaet for arkitekturfestivalen er Opening: Staying With The Trouble – inspireret af Donna Haraways bog af samme navn. Programmet er kurateret af skolens kurator Karen Kjærgaard i samarbejde med selvstændig arkitekt Boris Brorman Jensen og direktør for Arkitektens Forlag Kristoffer Lindhardt Weiss.
Boris Brorman Jensen og Kristoffer Lindhardt Weiss fungerer samtidig som moderatorer på arkitekturfestivalens debatter.