Moderator ved debatarrangement
Forestilling med den prisvindende forfatter islandske Andri Snær Magnason og efterfølgende paneldebat med markante stemmer fra henholdsvis advokat- og arkitektstanden. Boris Brorman Jensen er moderator og udfordrer deltagerne på, hvordan vi løser verdens udfordringer.
“Omdrejningspunktet er ligesom forestillingen klimaforandringer i relation til vores eksistens, og der er nok at gå i gang med at forholde sig til. Især når rettighedsperspektivet bliver bredt ud til at omhandle andre end os selv. Hvad med rettigheder for kloden? Naturen? Dyrene? Og de omkring to milliarder klimaflygtninge, som FN forudser i løbet af de næste årtier.
Mens forfatter Andri Magnason i sin bog ’Tiden og vandet’ forsøger at få sine læsere til at fatte omfanget af verdens udfordringer via fortællinger, er advokat Knud Foldschack kendt for at kæmpe de udsattes sag, og Søren Pihlmann tilhører den generation af arkitekter, der automatisk tænker bæredygtighed ind i byggeri. Men er det nok? Og hvad gør vi, når udfordringerne er så store, at de kun kan løses ved at stå sammen – alle sammen”.
Se hele omtalen på Dreyer Fondens hjemmeside