Oplæg om projekt Vandets Veje

Oplæg om projekt Vandets Veje

Halvdagskonference arrangeret af Arkitektforeningen Østjylland, under projektet Arkitekturens stemme, med fokus på, hvordan vi i fremtiden skal arbejde med klimasikring af vores byer. Og om vi i en fjernere fremtid skal sætte fokus på at invitere vandet ind i byerne, fremfor at bygge højere og højere mure for at holde det ude.

 

“For at sikre byer og landskabers fremtidige udvikling er det er vigtigt, at der tages nogle langsigtede politiske beslutninger. Derfor skal dialogen om problematikken forankres i det politiske miljø, da det er her, prioriteringerne skal foregå, selvom en stor del af regningen for klimatilpasning lovgivningsmæssigt sendes videre til de berørte lodsejere. I den afsluttende debat deltager politikere fra de berørte kommuner i dialogen om, hvordan vi tænker klimatilpasning i et langsigtet perspektiv”.

 

Konferencen bød på oplæg af Nina Baron, sociolog og lektor ved katastrofe- og risikomanageruddannelsen Københavns Professionsskole, arkitekt MAA Lotta Tiselius, arkitekt Boris Brorman Jensen og Katrina Wiberg lektor, cand.arch. MDL – med debatindlæg af byrådsmedlem Jens Peter Hansen, Randers Kommune (V) og byrådsmedlem Niels Basballe (A), næstformand Teknik og miljøudvalget, Norddjurs Kommune.