Farum: Fremtidens Forstad

Der foreligger solid videnskabelig evidens for, at uhindret adgang til grønne arealer bidrager til menneskets følelse af lykke og velvære. Sammenblandingen af boligbebyggelse og grønne områder – eller by og landskab – er afgjort forstadens største styrke. Forestillingen om at bo i byens dybe stille ro er nærmest en universel drøm, og spørger man danskerne, hvor de helst vil bo, svarer langt de fleste: i nærheden af skov og strand. De muligheder har man til overflod i Farum.

Projektets udgangspunkt er derfor ikke at redde Farum men en ny anti-tese til forstadens “egenlogik” eller en forvandling efter historiske byidealer. Forslaget tager helt overordnet afsæt i en arkitektur til kirurgiske forbedringer af de karakteristiske bygninger og parkområder i Farum. De forskellige indgreb opererer på tre niveauer: mindre isolerede punkter, gennemgående linjeforløb og større sammenhængende landskabsnetværk.

Den samlede strategi repræsenterer en række urbane og landskabelige interventioner: nye blå elementer, bakkelandskab af overskudsjord, identitet gennem ny beplantning, opgradering af netværk, rum til uformelle mikroaktiviteter, genopretning af naturzoner, optimering af vejprofiler, små dyrkbare arealer, lejefordele for grønne erhverv og fortætning gennem ny bebyggelse. Projektet fokuserer desuden på bæredygtighed gennem genbrug af overskudsjord, regnvandshåndtering, affaldshåndtering, lavenergibebyggelse og etablering af indbyggede solcelleanlæg.

En af ledetrådene for arbejdet har været ambitionen om at formulere nogle håndgribelige bud på, hvordan bæredygtig byudvikling og moderne forstadsliv kan kombineres. Forslaget forsøger at opbløde den rigide funktionsadskillelse mellem bolig, erhverv og infrastruktur, som den modernistiske planlægning håndhævede lidt for strengt. Der foreslås en mere karakterfuld og differentieret beplantning langs de større veje, der skal give den effektive trafikmaskine en mere poetisk dimension, og derudover etableres en række nye “broer” og visuelle forbindelser mellem de adskilte enklaver. Samtidig genintroduceres det “gamle” system af vandløb og vådområder, der udgør et forsømt netværk i landskabet.