Pavillon til Gl. Holtegaards barokhave

Gl. Holtegaards pavillonudstillingsserie om barokhavens eksotiske indramning af skaberværks levende ordenssystem begyndte med installeringen af planteriget i en nutidig fortolkning af orangeriet. Fortællingen om planterigets rum blev fulgt op med installeringen af dyreriget i en nyfortolket version af menageriet. Sceneri afslutter udstillingsserien med en antropocentrisk fortælling, der bringer den barokke tankefigur og forestilling om menneskets plads i verden op i samtiden.

De tre biologiske klassifikationer er adskilt i hver sin pavillon, men fortællingen om deres respektive plads i havens verden hænger sammen, og forslaget forholder sig derfor aktivt til de to eksisterende pavilloner. Sceneriet er placeret i nordenden af havens midterste zone, så den tydeligt kobles til de øvrige led i fortællingen – og bevidst placeret, så både orangeri og menageri er nærværende fra den nye installation.

Pavillonen låner motiver fra begge forgængeres ordensprincipper og har både en ydre og en indre udtryksside. Set fra haveanlæggets grusbelagte hovedstier vil pavillonen fremstå som en sluttet skulptur placeret i sit eget felt, på samme måde som menageriet. Set fra anlæggets svungne stisystem, der gennemskærer havens yderste beplantningsbånd, vil pavillonen ligesom orangeriet optræde som et knudepunkt i et forløb, der danner rum i rum. Men sceneriets fortællingen om mennesket udfoldes på en måde, der adskiller sig væsentligt fra orangeriets indre passage. Pavillonens indre sceneri åbner for en ny måde at beskue det omgivne haveanlæg på og introducerer samtidig et labyrintisk oplevelsesforløb. Pavillonen har samme skala og vertikale karakter som de eksisterende og fremstår ligesom orangeri og menageri som indsatte elementer i haveanlægget.